|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.03.14.Politisk status I - EuropaForandringerne er over os og dét i et tempo og et omfang der er overraskende og næsten synes at sætte den endnu ikke overståede økonomiske krise i skyggen. Efter i lang tid at have set med stigende bekymring på udviklingen i Syrien og forliset af det arabiske forår generelt, har vi nu fået det ukrainske problem så tæt ind på livet, at det ryster hele Vesten - og på vores lille danske plan specifikt udstiller den nye udenrigsminister som en typisk moralist over for Ruslands store bjørn, Vladimir Putin, der aldrig forsømmer nogen lejlighed til at vise sig som en decideret muskelmand. Præsident Obama sender sin udenrigsminister John Kerry til Kiev med socialhjælp og falske forhåbninger samt trøstende ord og små lys på den Maidan-pladsen der fortsat er fyldt op med kæmpemæssige barrikader. Obama har latterliggjort EU's forsøg på mægling mellem Ukraines lovligt valgte, men hurtigt flygtende præsident og den meget blandede og barrikadeelskende opposition, og han ser nu chancen for at genvinde sin ellers tabte førerrolle i spørgsmålet om Vest-Europas forhold til Rusland. Han må træde forsigtigt, for han skal undgå at spolere forholdet til Rusland i spørgsmålet om Mellemøsten (Iran og Syrien). EU sender sin udenrigspolitiske chef Catherine Ashton til Kiev med samme formål - og holder iøvrigt protestmøder hvor udenrigsministre og regeringschefer drøfter sanktionsmuligheder som helst ikke må ramme Europa lige så hårdt som Rusland. Hele organisationen er dybt svækket af intern uenighed og det faktum at EU-kommissionen snart skal udskiftes. Tysklands kansler og Storbritanniens premierminister har tydeligvis andre interesser end de øvrige EU-lande. Og Polen og Letland råber vanen tro højt om risikoen for russisk aggression. Der bliver pustet til ilden fra mange sider. Og der er kun få eller måske slet ingen 'sandhedsvidner' når det gælder spørgsmålet hvem der var skyld i snigmordene på Maidan den 20. februar. Man skal og kan ikke tro Janukovitj eller Putin, men heller ikke oprørerne eller de internationale medier og reportere. De har tværtimod været alt for ivrige til at udlægge rygter i vilkårlig retning. USA's og EU's udenrigsministre kender heller ikke sandheden. Og derfor burde alle være varsomme med at true med internationale domstole.Natos danske generalsekretær taler dunder til Putin om krænkelse af menneskerettighederne. Men han vil dog ikke som DF's automatreflektor Søren Espersen sende fregatter eller andre støjsendere til Østersøen. Han nøjes med at afbryde organisationens diplomatiske samarbejde med russerne. Fogh slutter således sin ambitiøse internationale karriere (der indebar at han forlod Danmark før han havde fuldført sit danske projekt!) med at forlade generalsekretærposten i tydelig magtesløshed og irrelevans. Nato er et af problemerne i Vestens forhold til Rusland, fordi organisationen ikke opløste sig selv, da den kolde krig blev afsluttet i 1991, men tværtimod har forsøgt at genopblusse den ved at skyde kiler ind i Ruslands historisk og geopolitisk givne interessefære. Nøgterne statschefer som fx Angela Merkel er ellers realistiske nok til at fastholde at Ukraines ønsker om tættere tilknytning det frie Vesteuropa ikke kan gå i opfyldelse uden at Rusland accepterer det og kan se sine egne fordele ved arrangementet. Putin er zar for en topstyret og langt fra demokratisk magtstat og ønsker Rusland konsolideret som et decideret imperium, men han tænker trods alt rationelt og koldsindigt og ikke paranoidt. Det er vanvid at sammenligne ham med Hitler - som Hillary Clinton gjorde i skyndingen og dermed utilsigtet kom til at stemple sig selv som uegnet til en præsidentpost. Putin vil ikke have Ruslands grænser flyttet og slet ikke afgive det Krim der hører til Rusland og som Stalin i sin tid var så tåbelig at forære Ukraine i en impulsiv generøsitet der ikke forudså at Ukraine nogensinde kunne blive selvstændigt. Og disse forhold bliver Vesten nødt til at acceptere, sålænge Putin lever, hvis ikke man vil ud i uoverskuelige og destruktive ideologiske og militære eventyr. EU har fejlet ved at tilbyde Ukraine en tilknytning som ikke falder i tråd med Ruslands interesser. EU har i det hele taget ikke forstået at EU's store udvidelse mod Øst burde have ført til en langt løsere struktur og en realpolitisk inddragelse af Rusland. Europa går kulturelt til Ural - og en fuld forståelse af komplementariteten mellem østlig og vestlig Europa-kultur burde prioriteres langt over en pukken på de juridiske menneskerettigheder som ensidige rationalister er så besatte af. EU er under forandring i og med at unionsdrømmene tydeligvis er bristede. Befolkninger i EU-landene tror ikke på mere helhedsstat, harmonisering, integration eller topstyring, men på mindre unionsstat. Globalister og flertallet af jurister og økonomer taler foragteligt om en voksende nationalisme, men sandheden er at alle politiske og kulturelle problemer løses bedst på lokalt plan og så tæt på borgerne som muligt. EU har kun mening og fremtid som et nationernes fællesskab. Denne sunde indstilling gør ikke borgerne provinsielle, fremmedfjendske eller samarbejdsuvillige. Det gør dem derimod optimalt ansvarlige. Fornuftige EU-borgere er bevidste modstandere af alle forsøg på at forflygtige ansvaret ved at overlade styringen af overnationale problemer til den kunstige eller selvbestaltede EU-elite. EU står ved en skillevej, skrev en flok intellektuelle europæere med filosoffen Jürgen Habermas i spidsen fornylig i et manifest (offentliggjort i Politiken 1.3.). De langer ud efter hvad de polemisk kalder "antieuropæiske partier" som ønsker et "mindre Europa". I virkeligheden ønsker disse partier snarere et stort Europa der blot i mindre grad styres af EU-eliten? De intellektuelle pådutter oven i købet oppositionen at ville "undergrave demokratiet" ved snedigt at bruge demokratiet til at blive valgt på! Men disse meget kloge hoveder lægger skam ikke selv skjul på at det er bydende nødvendigt at borgernes skepsis tages alvorligt, og at der "gøres op med markedskræfternes og elitens Europa" - eller at fejlene ved EU's fødsel bliver offentligt afdækket. Disse fejl har ikke mindst haft til følge at der i Europa er opstået en anonym parallelverden ved navn Bruxelles som truer borgernes identitet, sprog og kultur. Der er med Jacques Delors' ord opstået et "velmenende demokrati" som reelt er blevet et "eliternes Europa". - Og på denne måde lader de intellektuelle sandheden komme frem om alle de velmenende forestillinger og planer! Manifestet er i al sin selvmodsigelse herlig læsning, fordi det udstiller den intellektuelle elites store svaghed: de kan slet ikke få øje på den sunde fornuft i de anti-elitære EU-modstanderes hamp mod topstyring og ensretning. De kan kun se denne kamp som udslag af antieuropæisk tænkning.... Det friske eksempel på EU's meningsløse topstyring er indblandingen i den danske bestemmelse om at forbeholde børnechecken til den arbejdskraft der har været beskæftiget tilstrækkeligt længe i Danmark til at fortjene den. Den bør altså ikke kunne tilfalde eksempelvis østarbejdere der har midlertidig eller kortvarig beskæftigelse (sæsonarbejde) her i landet. Men EU-juraen tillader ikke en sådan skelnen, når der nu engang er indført fri bevægelighed for arbejdskraften. Den almindelig befolkning finder det helt selvfølgeligt at skelne, men regeringen ønsker ikke konfrontation med EU, der naturligvis truer med sin almægtige domstol. Og Venstre er kommet gevaldigt i klemme, fordi folketingsgruppen er dybt uenig. Lars Løkke Rasmussen har efter udsagn om det modsatte bøjet sig for flertallets ønske om en konfrontation med EU, fordi han frygter befolkningens utvetydige reaktioner når der skal være valg til EU-parlamentet i maj. Meningsmålinger viser nemlig at Dansk Folkeparti kan gå hen og få flere mandater end både Venstre og Socialdemokraterne, altså at der vil ske et vælgeropgør der kan måle sig med Glistrups og Erhard Jacobsens i 1973. - Det må vi se på i en følgende status over dansk politik. Men undertegnede kan foreløbigt forsikre at kampen mod elitestyringen i EU ikke er spor antieuropæisk, men tværtimod i høj grad både dansk og europæisk. Ejvind Riisgård Relevante artikler på Jernesalt: Politisk status II - Danmarks unikke situation (18.3.14.) Helhedsrealismens manifest (14.2.14.) Fædrestyringens fallit og alternativ - foranlediget af debatten om Yahya Hassans digte (3.2.14.). Værdikampen må op på et højere niveau - foranlediget af den uroen i dansk politik (4.2.14.). 'Højsangen om den menneskelige eksistens' (introduktion af ) stor og rigt illustreret fortælling om kunst, musik, mytologi, naturvidenskab, idéhistorie, politik og kulturhistorie. Uddrag af 'Højsangen': Skitsering af udviklingen fra 2001 og frem Falske myter i nutiden Vor tids afgørende udfordring Ejvind Riisgårds 'Højsang i mol' 'Den komplementære helhedsrealisme' (e-bog) opdateret udgave af Jernesalts 2009-filosofi. Vor tids største udfordring: Nyskabelsen af den umiddelbare realitet (13.11.13.) Udfordringen for dansk politik og kultur 2013 (8.11.13.) Mellemøst-udfordringen 2013 (1.11.13.) Oversigt over Jernesalts e-bøger (der fås på saxo.com) Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |